Follow Friday: Voksen ABC

I dag har jeg sat en podcast i ørerne, som jeg er bagud med. Jeg er ikke færdig med første sæson, men jeg ved, at de allerede har præsenteret og har taget hul på den næste sæson.

Det er Voksen ABC, jeg har sat i ørerne – og har måtte starte et afsnit forfra for at kunne huske, hvad der er blevet sagt. Podcasten er med Rakel Lewin Rukov og Cecilie Rubini, som jeg deler HF med (Rachel har jeg endda haft Engelsk A med). Inspireret af barndommens ABC-plakater definerer de voksenlivet et bogstav ad gangen. Ind imellem er der, ud over de almindelige afsnit af podcasten, live streams på deres Facebookside.

Afsnittet, jeg lige har startet forfra, er U. I starten nævnes det, at nu er der ikke længe tilbage – særligt i forhold til nogle af de skæve bogstaver, der er i slutningen af alfabetet, og om nogle af dem skal slås sammen. Et af de bogstaver er W, og om det burde slås sammen med V. Wildt, der nu er mit mellemnavn – i gamle dage var det mit efternavn – starter med W, hvilket mindede mig om en historie fra da jeg var barn. En daværende veninde var på sommerferie i hendes families hus på Ærø og ville sende mig et postkort. Da hendes far spurgte om, hvad det nu var, mit efternavn var – bare at det var “noget helt vildt(!)”.

Efternavnet er også noget, der er kommet op i podcasten. Begge værternes efternavn starter med R, så det er naturligt kommet op i den forbindelse – og hvis jeg husker rigtigt er det også kommet op i forbindelse med, at Rachel har mistet sin far for et par år siden. Det har måske også antændt noget hos mig; grunden til, at jeg nu har Wildt som mellemnavn er, at jeg netop har taget min fars navn for at tage den del af ham med videre i verden. Det skal måske siges, at jeg selv mistede min far i 2004.

Det er dog ikke noget, der er kommet videre som ord eller udtryk – men det lader alligevel til at være en del af det, der definerer voksenlivet for nogle af os. Det behøver ikke nødvendigvis at være fordi man har mistet en, men også hvis man bliver gift eller på anden måde står overfor at forholde sig til sit navn.

Ordet, der blev valgt i afsnittet for U, er udvikling. I afsnittet gav de også kærlighed til podcasten Dårligdommerne, som jeg ikke selv har hørt – men jeg overvejer lige selv at give dem et lyt… Hvis man undrer sig over, om nogle bogstaver er blevet slået sammen i Voksen ABC, har jeg skævet til min podcastapp og Voksen ABC’s Instagram; det lader til, at samtlige bogstaver har fået hvert sit program. I sæson to er de startet forfra på alfabetet, men gør det nu med gæster.

Find Voksen ABC: Facebook / Instagram / Libsyn / iTunes / Spotify / Støt Voksen ABC på 10’er

Advertisements
Tagged with: , , , , ,
Posted in Follow Friday

Opskrift: Vaniljekranse – glutenfri, laktosefri, lækre og sprøde

I sidste uge havde jeg meldt mig til at tage kage med til kor. Normalt ville jeg have gjort det til den første øvegang i december, da jeg gerne gør en dyd ud af at få skudt julemåneden godt igang. Dette gør jeg med de vaniljekranse, som jeg har fundet frem til på nettet, som minder mest om dem, min far lavede; sådan nogle med nødder/kerner i! Dertil havde jeg også taget lidt “sandwichkonfekt” af marcipan og nougat (også uden laktose; Rema 1000’s husmærke) samt min yndlingsjulete med.

I år har jeg udfordringen, at der er nogen i forsamlingen, der er både gluten- og laktoseallergiker – og heldigvis er det “bare”det! Ingen krydsallergier eller hvad kroppen ellers kunne finde på at diske op med. Først havde jeg fundet en opskrift hos Glutenfri Glæder, hvor man skule bruge mel fra Finax – hvilket jeg desværre ikke kunne finde (i alle fald ikke den rigtige slags). Heldigvis fandt jeg noget andet glutenfri mel og fandt hurtigt en opskrift på deres hjemmeside.

Her er min udgave af den!

Ingredienser
50 g mandler
50 g hasselnødder
1 vaniljestang
300 g Semper fin melmix *
200 g sukker
200 g koldt laktosefrit smør i tern **
1 æg M/L

* Fundet i Kvickly – i Bruuns Galleri har de en glutenfri afdeling lige ved siden af brødet, overfor sodavanden.

** Jeg har brugt det laktosefrie, økologiske smør fra Naturmælk, som kan fås i Føtex (og vistnok også i Netto). Jeg er næsten sikker på, at man også kan bruge f. eks. kokosolie.

Fremgangsmåde

  • Put mandler, hasselnødder og vaniljestang i en foodprocessor og blend dem til nøddemel. Der vil nok være nogle grovere stykker i, særligt fra vanillestangen, men det er okay.
  • Put resten af ingredienserne i og kør dem indtil dejen er helt blandet.
  • Saml dejen, pak den ind i film og læg den i køleskabet natten over.
  • Tag gerne dejen frem i god tid, hvis du bruger en sprøjtepose til at forme vaniljekransene. Det kan hjælpe at lægge den ved komfuret, når ovnen varmer op. Ellers vent med at tage den frem.
  • Forvarm ovnen på 190 grader.
  • Har dejen ligget fremme længe nok, er den blød nok til at bruge en sprøjtepose med stjernetyl til at forme vaniljekransene med. Ellers burde man kunne forme små “pølser” af den kolde dej, som man så former kransene af.
  • Bag vaniljekransene i ca. 10 minutter (men hold gerne øje med dem; oprindeligt skal de have 7-8 minutter, men det kommer også an på ovnen).

Antal: Halvanden plade/ca. 50-60 stk.

Tagged with: , , , , , , , , ,
Posted in Dansk, Recipes

Livet i en skolepraktik

I den (tilsyneladende) evige proces det er at skulle finde en ordinær elevplads (se Fakta nedenfor), havde vi for noget tid siden besøg af Dennis fra HK. Han er under omstændighederne et næsten lidt for kendt ansigt efterhånden, men stadigvæk et af de mennesker, der gør det dét værd at gentage mødet med ham og hans oplæg. Noget af det, han denne gang opfordrede os til at gøre, er at oprette en blog og skrive om, hvordan det er at være en skolepraktik.

For mig lyder det faktisk ikke som en hel dårlig idé. Jeg har jo alligevel oprettet nærværende blog for at kunne vise min professionelle kunnen – og oven i det har skolepraktikker det med at have et dårligt ry. Så jeg har besluttet at prøve at beskrive mine oplevelser og erfaringer med livet som kontorelev i Aarhus Business Colleges skolepraktik over flere indlæg her på siden. Ud over, at jeg viser mig selv og min kunne frem, kunne det måske også hjælpe til at give et bedre og mere nuanceret indblik i hvad, hvordan og hvorledes en skolepraktik egentlig er.

Til at starte med vil jeg give nogle fakta. Senere vil jeg gerne fortælle mere om min egen oplevelse af tingene, men det bliver i det næste indlæg.

Fakta
En skolepraktik er for de elever på erhvervsuddannelserne, der har gennemført et grundforløb, men ikke har kunne finde en såkaldt ordinær elevplads, altså en elevplads i en virksomhed ude i “den virkelige verden”, så man kan gennemføre hovedforløbet på den uddannelse, man gerne vil tage. Ligesom i en ordinær elevplads veksles der mellem praktik og korte skoleophold.

En skolepraktik er enten simuleret eller tager sig af internt arbejde. I Praktikcentret på Aarhus Business College har jeg oplevet begge; de to handelsvirksomheder samt økonomiafdelingen arbejder i en simuleret virkelighed mens personaleafdelingen tager sig af det praktiske omkring eleverne og hverdagen og nogle få elever også tager sig af skolens interne og eksterne webshops. Dertil er der udlån og VFU, som jeg kommer ind på senere.

Mission
Skolepraktikkens mission er, at få eleverne ud i en ordinær elevplads så hurtigt som muligt.

Hvis eleven ikke når ud i en ordinær elevplads, har eleven mulighed for at afslutte sin uddannelse i Skolepraktikken. Eleven skal i dette tilfælde forlade stedet med en uddannelse i høj kvalitet.

Egnethed
For at være egnet til at være i en skolepraktik, skal man opfylde EMMA-kriterierne. Det går ud på, at man skal være

  • Egnet
    Altså at man opfylder adgangskravet til hovedforløbet (grundforløbet) og har kompetencerne og indstillingen til at gennemføre hovedforløbet.
  • Mobil geografisk
    Altså at man søger vidt og bredt i hele landet – og, om muligt, også i udlandet – og er villig til at flytte efter den ordinære elevstilling.
  • Mobil fagligt
    Altså at man ikke kun søger elevplads i én faglig retning. Som kontorelev betyder det for eksempel, at jeg ikke kun søger elevstillinger med speciale i generel administration, men også søger andre specialer – såsom offentlig administration, økonomi, lægesekretær, advokatsekretær mv.
  • Aktivt søgende
    Altså at man løbende søger ordinære elevstillinger mens man er i skolepraktikken.

Lønnen
I en skolepraktik får man ikke elevløn, men praktikydelse. Den er ikke på så meget mere end udeboende SU. Desværre – når nu vi er så tæt på nytår – kender jeg ikke til beløbet pr. 1. januar 2018, men kan oplyse følgende:

Månedlig ydelse Før skat Udbetalt
2016 7.154,- 6.003,-
2017 7.310,- 6.113,-

Og ja, det er det månedlige beløb!

Prøveperiode og modregning af tid
Som der er flere steder, er der en prøveperiode på tre måneder. I forhold til at være i en skolepraktik begynder virksomheder herefter at kunne modregne den tid, man har brugt i skolepraktikken, i uddannelsestiden ved ordinære elevstillinger.

Udlån, VFU mv.
Når man er i en skolepraktik, er der mulighed for at komme i udlån og i VFU.

Udlån går ud på, at man bliver lånt ud til en virksomhed i “den virkelige verden” og sidde i en periode. Dette må dog ikke være konkurrenceforvridende, så udlån sker kun til virksomheder, som alligevel ikke har midlerne til at aflønne elever og/eller medarbejdere inden for den branche, eleven uddannes/arbejder i. Her er eleven fortsat på praktikydelse og på kontrakt med skolepraktikken – men der skrives naturligvis også kontrakt mellem udlånsstedet, skolepraktikken og eleven, hvor de vigtige oplysninger indgår.

VFU står for virksomhedsforlagt undervisning. Her går det ud på, at en virksomhed kan få en elev ud i en prøveperiode for at se, om det er noget for dem at have en elev – og om en bestemt skolepraktikelev er noget for dem. For en periode er det stadig på praktikydelse og på kontrakten med skolepraktikken. Dette kan kun se i en bestemt periode inden der skal laves kontrakt og virksomheden selv skal betale elevens løn.

Arbejdstider
Som udgangspunkt arbejder man på fuld tid i en skolepraktik. Det vil sige, at hvis man har grund til at skulle arbejde på deltid, bliver praktikperioden forlænget, så man kan få det rigtige antal arbejdstimer til at blive uddannet i. Dette betyder også, at det kan være svært at skulle have arbejde ved siden af, hvis man for eksempel har familie eller sygdom, der gør, at der ikke er overskud til det.

Når man er i Praktikcentret på Aarhus Business College, er der indlagt ansøgningstid i arbejdstiden. Det har jeg ladet mig fortælle, at der ikke er i alle skolepraktikker.

Elever i udlån og VFU følger naturligvis arbejdsgangen i den virksomhed, de er i. Det kan også betyde, at de muligvis må skrive ansøgningerne i fritiden.

Ansøgninger
Som skrevet ovenfor, skal man ifølge EMMA-kriterierne være aktivt søgende. Når man er i Praktikcentret på Aarhus Business College, er der faste ansøgningstider indlagt i arbejdstiden. Når man er i udlån, er ansøgningstid enten i fritiden eller efter aftale med virksomheden.

Så vidt jeg har kunne søge mig frem til, er der fra Ministeriets side ikke fastsat et bestemt antal ansøgninger. På Aarhus Business College skal man dog søge alt, hvad man kan komme i nærheden af – dog mindst fire stillinger om ugen – og hvis der ikke er mere tilbage at søge, skal man fortsætte med at søge uopfordret. Ansøgningerne uploades på Elevplan, hvor al kommunikation imellem skole og hovedforløbselever foregår. Dertil er skolen begyndt at stramme reglerne, så man også skal uploade de afslag, der måtte komme.

Underlagt Ledelse, Regering, Folketing og Ministerium
Med Ministerium/Ministeriet mener jeg Undervisningsministeriet.

I en skolepraktik, der er en del af det offentlige uddannelsessystem, er man ikke bare direkte underlagt både institutionens og matriklens ledelse. Man er også underlagt alle de offentlige instanser, man kan forestille sig at have kontakt med på en uddannelsesinstitution.

Her tænker jeg, at det er en god idé at lade det glide over til mig selv, mine oplevelser, erfaringer og meninger. Jeg kan nemlig mærke, at det er her, at mine meningers mod begynder at træder frem i rampelyset.

Det vil jeg tage fat i i mit næste indlæg om emnet. Der er jo netop andre grunde til, at jeg oprettede min blog: at give udtryk for alt det, der ellers bare brændte inde i mit hoved! 🙂

Tagged with: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
Posted in Dansk, First and Introductory Posts, Livet i en skolepraktik

How I can’t lose

Today, Denmark's national women's soccer team is headed to the Netherlands for the final in the European Championships.

I can't lose this one.

One thing is the question of equality. Soccer is the national sport in Denmark, just like you see in other European countries, only closely followed by handball. This is the first time that women's soccer has taken up so much space in the media (in handball, it's usually the women's team, Håndboldpigerne – 'the handball girls' – who get the attention). But this is just a bonus this time around.

The reason why I can't lose this match is because it's Denmark vs. the Netherlands.

Back in 2009/2010, I studied Dutch for two semesters at the University of Copenhagen. While it (and the rest of my academic career) didn't work out, I had chosen the subject due to my family background, and I was quickly included as a Dutchman by two of my fellow students who happened to be Dutchmen themselves.

I'm still a Dane, born and bred, citizen and resident. But with this family history and inclusion, I can't lose when Denmark and the Netherlands play each other, and I will still have a team to cheer for no matter who wins.

[UPDATE: the Netherlands won 4-2. Go Oranje!]

Posted in Culture, Studies & Classes

Hej, jeg fik et lortegennemsnit, da det endeligt lykkedes for mig.

Inspireret af et læserbrev af Klara Bundsgaard, bestyrelsesmedlem af DSU, skriver jeg dette indlæg.

Hej, jeg fik et lortegennemsnit, da det endeligt lykkedes for mig at bestå studentereksamen.

Da det lykkedes mig, dumpede jeg ikke en eneste af mine eksamener – til gengæld blev det til lidt for mange 2- og 4-taller, særligt når det gjaldt de karakterer, der talte mere end én gang, og hvor lærerne på den ene eller den anden måde nok har kæmpet lidt for at få mig dertil.

Jeg droppede ud af gymnasiet efter halvandet års tid. Der tror jeg, at jeg til sidst kunne mærke forventningerne til mig igen-igen-igen og de sidste gange for meget; de forventninger, der var lidt for høje i forhold til, hvad jeg egentlig kan, både i forhold til omstændigheder og i forhold til, hvordan jeg “håndteres” eller behandles. Det var med ord om, at “[jeg] kan jo godt” og undren over, hvorfor jeg ikke “bare gør”.

Men sådan fungere det ikke. Ikke med alle. Sådan er min hjerne ikke sat sammen (og det har jeg endeligt, men nok lidt for sent i forhold til nogle ting, fået papir på som 31-årig i 2014). Min hjerne er ikke sat sammen til at fungere i det gængse uddannelsessystem. De bedste karakterer er modtaget i de fag, hvor tingene har været mig bekendt i så lang tid, at det sidder på rygraden – eller i det mindste er så logisk eller systematisk, at man kan tænke/ræsonnere sig frem til svar (jeg er stadig overrasket over mit 10-tal i naturfagpakken, men det må jo være grunden til, at jeg nåede dertil). Verden, som den ser ud i dagens Danmark, er bare ikke altid logisk sat sammen i mit hoved.

Gennemsnittet har betydet, at jeg ikke kunne komme ind på drømmestudiet på Københavns Universitet. Efter to semestre med min andenprioritet og lidt for længe med et andet studie på Aarhus Universitet har jeg indset, at det virker min hjerne da SLET ikke til – på trods af, at studierne begge steder indeholdt både hjerteblod og noget af det, som jeg er allerbedst til.

Heldigvis er jeg nået dertil, at jeg ved, at den praktiske del af erhvervsuddannelse kan være en stor hjælp.

Heldigvis har jeg ved at gøre ting (fremfor at læse og lære om tingene i teorien) fundet ud af, at jeg har stærke kompetencer.

Heldigvis findes der efterhånden flere virksomheder, der gør noget ud af at have rammerne til, at folk, der ikke er neurotypiske, kan bruge deres kompetencer til noget.

Men jeg er velfungerende nok til at være i en virksomhed med neurotypiske rammer. Det kommer ikke an på mine karakterer; lige nu ser det faktisk ud til, at jeg har de stærkeste kompetencer i det fag, som jeg afsluttede stort set kun med 4-taller (og et enkelt 7-tal, som jeg da vist netop fik i hus ved at ræsonnere ved et spørgsmål, som jeg havde overset i forberedelseslokalet; det gav i alle fald god stemning).

Ind imellem kan jeg godt føle et stik i hjertet og en klump i maven over, at jeg ikke får oplevet det, der er “normalt”, eller det, jeg nok ville være i stand til, hvis jeg var neurotypisk. Men samtidig er det jo også at lægge vægt på en del af mig, der måske er knap så vigtig; det er den del, hvor kompetencerne i den virkelige verden bliver udeladt.

Hej, jeg hedder Freya og er HF-student med et lortegennemsnit.

Til gengæld dumpede jeg ikke en eneste eksamen; jeg fik et stykke papir, der fik mig ind på landets to bedste universiteter – og på trods af det er jeg pissekompetent.

Tagged with: , , , , , , , ,
Posted in Dansk, Personal, Studies & Classes

Good Luck, America.

I have already ranted about Trump’s tweet shown in the image below on Facebook. I don’t think that there is more to add to it. Also: I just love Jeremy Noel-Tod’s comeback to it.

Posted in Politics

Hej P2: Syng i sol og regn!

Jeg er begyndt at finde mine svar til radioprogrammet Hej P2 frem, da jeg egentlig synes, at det har været gode prompts til at få skrevet noget. Det er Desværre har jeg ikke nået at hive alle podcastsne ned inden – men jeg vil prøve at linke til programmet, når jeg kan.

Denne er fra d. 7. juli 2016. Emnet var aktiviteter på en regnvejrssommerdag, da regnen tilsyneladende var på sommerferie i Danmark. Jeg sendte svaret via mail og mit førstprioriterede musikønske, der kom igennem i radioen, var (naturligvis!) Singing In The Rain fra musicalfilmen af samme navn, sunget af Gene Kelly i rollen som Don Lockwood.

Dagens spilleliste: 7. juli 2016

– Freya, 14. april 2018

Hej P2’s oplæg på P2’s Facebook-side (Link til det oprindelige opslag)
Sommer – sommer og blæst – regnen og kulden – og vinden er i vest.
(synges på en kendt dansktopmelodi)
Det er ikke ligefrem det mest vidunderlige sommervejr, vi har haft de seneste uger – så hvordan underholder man ungerne i en sommerferie, når strandturen er aflyst? Kan du anbefale et sjovt museum, et godt brætspil, en fornøjelig højtlæsningsbog, eller noget helt 7.?
#HejP2 efterlyser i dag gode bud på ferieaktiviteter på en gråvejrsdag.
…og selvfølgelig kan man også bare give dem gummistøvler på og finde den nærmeste vandpyt 😉
//Benedikte, #HejP2

Svaret
Hej P2,

Nogle gange er tingene såre simple.

Når det regner, kan man starte med at skrue en my op for radiatorerne (hvis man altså ikke lige har en kamin eller brændeovn, man kan bruge til formålet). Derefter skal man trække i gummistøvlerne, glemme paraplyen, gå udenfor, hoppe i vandpytter og blive regnet godt igennem. Det er jo bare vand; man tørrer igen! Når man har hoppet sig træt, kan man gå indenfor igen, komme ud af al det våde tøj, få tørret sig og nyde at få et tørt sæt tøj på (særligt elsker jeg selv, hvis sokkerne er HELT nye). Herefter kan man pakke sig ind i et tæppe, hvis der er brug for det, og så ellers tage sig en kop varm chokolade med flødeskum (eller anden varm drik af eget valg) mens man varmer fødderne op ad radiator, kamin eller brændeovn. Har man bagt på en anden gråvejrsdag eller har andre passende godter, kan man spise det til. I baggrunden kunne man sætte musik, lydbog eller sin yndlingsradio på – med mindre man bare vil snakke sammen, nyde lyden af kamin/brændeovn og regn eller bare nyde stilheden.

Nogle gange er tingene altså såre simple!

Musik? Tjah… Mit bedste bud er Singing in the Rain med Gene Kelly, der spillede Don Lockwood og sang sangen i filmen af samme navn. Bamses Regnsang kunne måske også være god. Ellers noget sommer fra Max Richters genkomponering af Vivaldis Årstiderne.

Mvh.

Tagged with: , , , , , , , , ,
Posted in Dansk, Hej P2, Music

Hej P2: For the benefit of…

Jeg er begyndt at finde mine svar til radioprogrammet Hej P2 frem, da jeg egentlig synes, at det har været gode prompts til at få skrevet noget. Det er Desværre har jeg ikke nået at hive alle podcastsne ned inden – men jeg vil prøve at linke til programmet, når jeg kan.

Denne er fra d. 23. juni 2016. Emnet startede dagen før og var Brexit-afstemningen, der netop var d. 23. juni 2016. Jeg sendte svaret via mail og mit musikønske var en udgave af Being For The Benefit Of Mr. Kite! fra filmen Across The Universe, der ikke lader til at være tilgængelig på Spotify. Jeg tror, at denne har været en af de ganske få af mine svar, hvis ikke det eneste, de ikke har taget med i programmet, men de har vist også fået en del ønsker om Beatles ind.

Dagens spillelister: 22. juni 2016 / 23. juni 2016
Sgt. Pepper på Spotify: Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band

– Freya, 14. april 2018

Hej P2’s oplæg på P2’s Facebook-side (Link til det oprindelige opslag)
HER ER PLAYLISTEN: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p2/hej-p2-2016-06-14-2#!/

#Storbritannien stemmer i dag om de vil være med i #EU.

Uanset udfaldet sender #HejP2 en varm hilsen til vores gamle vikingevenner ved at spille britisk musik.
I dag kan du ønske musik fra Storbritannien – #England, #Wales, #Skotland og #Nordirdland.

Der er allerede kommet mange ønsker fra den stolte engelske kortradition, orkestermusik af Edward Elgar og Vaughan Williams, og måske får vi også nogle af de skønne folkesange fra Skotland? Et enkelt ønske på en moderne Walisisk komponist har vi set, men kom glad med flere ønsker der viser diversiteten i musikken fra Storbritannien!

hilsen
Carsten og Jens C

Svaret
Hej P2,

Godt nok er det ikke klassisk musik som genre, men jeg vil høre, om I kan finde den udgave af “Being For The Benefit Of Mr. Kite!” fra filmen Across The Universe fra 2007 i DRs arkiver? Jeg har ikke kunne finde den endelige udgave på nettet – hverken på YouTube eller på Spotify. Jeg har kun fundet et outtake fra filmen på YouTube; Izzard improviserede/legede med teksten igennem takesne: https://youtu.be/nxgFfCSGX7Y

Sangen er oprindeligt af The Beatles fra deres Sgt. Pepper-album. Det er Eddie Izzard, der er frontfigur i udgaven fra førnævnte film. Han er engelsk, komiker, transvestit og lidenskabeligt interesseret i politik – så meget endda, at han vidst snakkede om at stille op til det borgmestervalg, der var i London tidligere i år. Det blev vidst ikke til noget i det lange løb, men jeg kan se på hans Twitter-konto, at han har været aktiv i kampagnen op til dagens valg. Husker og kender jeg ham ret går han ind for at blive i EU; jeg har hørt ham snakke om at føle sig mere som en europæer end som en brite.

Mvh.

Videoen fra YouTube

Tagged with: , , , , , , , ,
Posted in Dansk, Hej P2, Music

Hej P2: MandagsMandag

Jeg er begyndt at finde mine svar til radioprogrammet Hej P2, da jeg egentlig synes, at det har været gode prompts til at få skrevet noget. Det er Desværre har jeg ikke nået at hive alle podcastsne ned inden – men jeg vil prøve at linke til programmet, når jeg kan.

Denne er fra d. 20. juni 2016. Emnet var mandagsstemning. Jeg sendte svaret via mail og da mit oplagte musikønske, Après un rêve op 7 nr 1 af Fauré, allerede var blevet spillet, var mit næste ønske lidt mere upræcist. Jeg kan ikke huske, hvad de fandt på ud fra det – men ifølge den dags spilleliste lod det til at være My Mind Rebels at Stagnation fra Sherlock Holmes-filmen fra 2009. Hvis jeg på det tidspunkt havde husket/fundet ud af, at det er nummeret Not in Blood, But in Bond fra samme film, havde jeg naturligvis ønsket det.

– Freya, 14. april 2018

Hej P2’s oplæg på P2’s Facebook-side (Link til det oprindelige opslag)
Findes der en særlig mandags-stemning?

Hver ugedag har sin egen atmosfære og sin egen rutine.
Hvad kendetegner dine mandage? Er det glæden over en ny uge, en ny begyndelse? Melankoli over at weekenden er forbi? Stress over at tænke på den kommende uges strabadser? En fortravlet dag, hvor indbakken skal trimmes og møder skal planlægges? Eller måske særlige begivenheder, aktiviteter og faste aftaler, der giver dagen indhold?

#HejP2 holder “Mandagsmandag”. Hjælp os med at karakterisere mandagsstemningen. Og kom gerne med forslag til passende musik.

//Mathias og Malene
#HejP2 kl. 10.03-12.00

Svaret
Hej P2,

Selvom det nogle gange kræver lidt at hive op i sig selv, når man skal tidligt op og på uddannelse eller arbejde efter weekenden, synes jeg nu, at det er rart at have noget at lave.

Jeg har i det sidste års tid haft noget at lave regelmæssigt, hvilket har givet mig en rytme; er der dage, hvor jeg ikke skal op og afsted til sædvanlig tid, vågner jeg af mig selv på næsten sædvanlig tid og kan nyde at vågne og have en afslappet morgen – og på hverdage kan jeg nyde at være kommet ind i en god vanlig rytme.

Det er også noget, jeg kan finde ud af, så jeg ikke føler mig helt uduelig. Det er da en følelse, der er værd at hive sig op til!

Begynder det at blive kedeligt – er stedet, jeg er, ikke lige udfordrende eller noget på nogle dage – er der heldigvis andre ting, jeg kan li’ og får mig til at glæde mig til at tage mig til; det mindede jeres Fauré-intro mig om, den er nemlig intromelodien til en serie af dramatiserede udgaver af Sherlock Holmes-historierne. Så kan jeg glæde mig til at høre, læse eller se noget Sherlock Holmes senere.

Når nu I allerede har spillet Fauré, kunne I så spille noget fra soundtracket fra enten Guy Richies filmudgaver eller BBCs moderne TV-udgave? Der er nogle skønne violin- og klaverting; måske passer musikken fra sidstnævnte bedst til mandage. Ellers noget fra en opera- eller balletudgave af en af Shakespeares stykker!

Mvh.

Tagged with: , , , ,
Posted in Dansk, Hej P2, Music

The Canonized Denmark

Having a day off (or rather: taking the day off; we have time off from school to prepare for exams, so on paper I have other, “better” things to do), I have had the time to do some kitchen stuff while listening to the radio. Listening to the news at noon, I heard the news that a new canon on being Danish is being created, and this time, the public is being invited to join in. This is done through the website www.danmarkskanon.dk.

I’m often in doubt about how to feel about that, about a canonized version of how or what it is to be a Dane, Danish, of and from Denmark. As far as I’m concerned, it’s more than just having the beetroot-colored passport (det rødbedefarvede pas, as we lovingly call it in Danish). Trying to canonize what more it is, then, is of course an attempt to put it into words and to create tools to teach new fellow citizens what it is to be a Dane.

On the other hand, though, it seems to be setting a very specific pattern of what that is. Knowing the government and the way it (or any government, really) want to streamline things, making mobility or flexibility somewhere near impossible, it makes me nervous that we have to have a description, a canon, of what that is. If what makes us feel Danish isn’t included in the canon, then what? Are we wrong? Less Danish? Not Danish at all? Not necessarily, no, but feeling wrong or an outsider because you – or part of you or who you are – isn’t on a specific list, be it because of ignorance or otherwise, is awful.

But I do see the point of having that tool to teach new citizens of what “we” are, and I really do appreciate that the public is being adviced. I do see people either not taking it seriously or using the opportunity to point out what’s wrong with society today, but still. I do hope for the best and that those in charge use this opportunity to make the best of it, painting an accurate picture, however it may look.

A suggestion that was featured in the news item was the Danish language. It was said that without the Danish language, there is no Danish culture; it’s our predominant way of communicating. Somehow that really spoke to me, but perhaps I see it the other way around – because learning about a culture is a big part of learning a language to me. There is the tone of voice, the values of a culture that can decide whether the poeple of a culture take something they say seriously and whether or not you should take what speakers of the language say seriously, there are elements of or behind imagery helping you to understand what the imagery means, and there are elements like humor, sarcasm, and irony; is it widely used and to what extend – is it obvious or too subtle to understand to an outsider? And so on.

I’ve had a few thoughts running through my head of what I think is part of being Danish, and the last lingering thought leads me to the conclusion that I would want one thing to be a part of being Danish: adaptability. Not because we have to change for the sake of change – not at all! – but because it sometimes officially seems as if Danes just don’t want change and want everybody else to assimilate to one uniform culture when the reality is that we could actually gain something positive or constructive from those who aren’t like us. Many of the things we consider to be Danish today came from other cultures and other places in the world; potatoes are from South America, carrots from Pakistan, our predominant religion is from the Middle East, our Christmas tree comes from a German tradition, and so on – even the dish that has been chosen as our national dish isn’t all that special or specific to Denmark! It’s frikadeller – flippin’ meatballs! Even if the Danish culture is defined as a monoculture, we’ve adapted and included elements of other cultures, countries, continents, etc. before. At the same time, I do think that it’s perfectly natural that one should adapt (not assimilate, but more like integrate – there’s a difference!) to the culture of the place that one moves to. So there: adaptability!

So, over to you… If you’re a Dane: what are your thoughts on the canon? Is there anything you find is especially Danish, and would you want to find it in the canon? If you’re not a Dane: is there anything you find is specific to, characteristic, or descriptive of your country or culture?

Tagged with: , , , ,
Posted in Culture, Denmark, On language(s)
Follow Freya's Halls on WordPress.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Join 275 other followers

Currently Reading…

Just finished!

Cold Blooded
(Clicking on the Cold Blooded image above will bring you to Amazon; buying anything while there won’t cost you anything extra, but will give me a li’l something to sustain my blogging.)


Nulpunkt af Thomas Enger og Jørn Lier Horst - forside
Nulpunkt
(Danish translation)