Follow Friday: Voksen ABC

I dag har jeg sat en podcast i ørerne, som jeg er bagud med. Jeg er ikke færdig med første sæson, men jeg ved, at de allerede har præsenteret og har taget hul på den næste sæson.

Det er Voksen ABC, jeg har sat i ørerne – og har måtte starte et afsnit forfra for at kunne huske, hvad der er blevet sagt. Podcasten er med Rakel Lewin Rukov og Cecilie Rubini, som jeg deler HF med (Rachel har jeg endda haft Engelsk A med). Inspireret af barndommens ABC-plakater definerer de voksenlivet et bogstav ad gangen. Ind imellem er der, ud over de almindelige afsnit af podcasten, live streams på deres Facebookside.

Afsnittet, jeg lige har startet forfra, er U. I starten nævnes det, at nu er der ikke længe tilbage – særligt i forhold til nogle af de skæve bogstaver, der er i slutningen af alfabetet, og om nogle af dem skal slås sammen. Et af de bogstaver er W, og om det burde slås sammen med V. Wildt, der nu er mit mellemnavn – i gamle dage var det mit efternavn – starter med W, hvilket mindede mig om en historie fra da jeg var barn. En daværende veninde var på sommerferie i hendes families hus på Ærø og ville sende mig et postkort. Da hendes far spurgte om, hvad det nu var, mit efternavn var – bare at det var “noget helt vildt(!)”.

Efternavnet er også noget, der er kommet op i podcasten. Begge værternes efternavn starter med R, så det er naturligt kommet op i den forbindelse – og hvis jeg husker rigtigt er det også kommet op i forbindelse med, at Rachel har mistet sin far for et par år siden. Det har måske også antændt noget hos mig; grunden til, at jeg nu har Wildt som mellemnavn er, at jeg netop har taget min fars navn for at tage den del af ham med videre i verden. Det skal måske siges, at jeg selv mistede min far i 2004.

Det er dog ikke noget, der er kommet videre som ord eller udtryk – men det lader alligevel til at være en del af det, der definerer voksenlivet for nogle af os. Det behøver ikke nødvendigvis at være fordi man har mistet en, men også hvis man bliver gift eller på anden måde står overfor at forholde sig til sit navn.

Ordet, der blev valgt i afsnittet for U, er udvikling. I afsnittet gav de også kærlighed til podcasten Dårligdommerne, som jeg ikke selv har hørt – men jeg overvejer lige selv at give dem et lyt… Hvis man undrer sig over, om nogle bogstaver er blevet slået sammen i Voksen ABC, har jeg skævet til min podcastapp og Voksen ABC’s Instagram; det lader til, at samtlige bogstaver har fået hvert sit program. I sæson to er de startet forfra på alfabetet, men gør det nu med gæster.

Find Voksen ABC: Facebook / Instagram / Libsyn / iTunes / Spotify / Støt Voksen ABC på 10’er

Advertisements
Tagged with: , , , , ,
Posted in Follow Friday

Opskrift: Vaniljekranse – glutenfri, laktosefri, lækre og sprøde

I sidste uge havde jeg meldt mig til at tage kage med til kor. Normalt ville jeg have gjort det til den første øvegang i december, da jeg gerne gør en dyd ud af at få skudt julemåneden godt igang. Dette gør jeg med de vaniljekranse, som jeg har fundet frem til på nettet, som minder mest om dem, min far lavede; sådan nogle med nødder/kerner i! Dertil havde jeg også taget lidt “sandwichkonfekt” af marcipan og nougat (også uden laktose; Rema 1000’s husmærke) samt min yndlingsjulete med.

I år har jeg udfordringen, at der er nogen i forsamlingen, der er både gluten- og laktoseallergiker – og heldigvis er det “bare”det! Ingen krydsallergier eller hvad kroppen ellers kunne finde på at diske op med. Først havde jeg fundet en opskrift hos Glutenfri Glæder, hvor man skule bruge mel fra Finax – hvilket jeg desværre ikke kunne finde (i alle fald ikke den rigtige slags). Heldigvis fandt jeg noget andet glutenfri mel og fandt hurtigt en opskrift på deres hjemmeside.

Her er min udgave af den!

Ingredienser
50 g mandler
50 g hasselnødder
1 vaniljestang
300 g Semper fin melmix *
200 g sukker
200 g koldt laktosefrit smør i tern **
1 æg M/L

* Fundet i Kvickly – i Bruuns Galleri har de en glutenfri afdeling lige ved siden af brødet, overfor sodavanden.

** Jeg har brugt det laktosefrie, økologiske smør fra Naturmælk, som kan fås i Føtex (og vistnok også i Netto). Jeg er næsten sikker på, at man også kan bruge f. eks. kokosolie.

Fremgangsmåde

  • Put mandler, hasselnødder og vaniljestang i en foodprocessor og blend dem til nøddemel. Der vil nok være nogle grovere stykker i, særligt fra vanillestangen, men det er okay.
  • Put resten af ingredienserne i og kør dem indtil dejen er helt blandet.
  • Saml dejen, pak den ind i film og læg den i køleskabet natten over.
  • Tag gerne dejen frem i god tid, hvis du bruger en sprøjtepose til at forme vaniljekransene. Det kan hjælpe at lægge den ved komfuret, når ovnen varmer op. Ellers vent med at tage den frem.
  • Forvarm ovnen på 190 grader.
  • Har dejen ligget fremme længe nok, er den blød nok til at bruge en sprøjtepose med stjernetyl til at forme vaniljekransene med. Ellers burde man kunne forme små “pølser” af den kolde dej, som man så former kransene af.
  • Bag vaniljekransene i ca. 10 minutter (men hold gerne øje med dem; oprindeligt skal de have 7-8 minutter, men det kommer også an på ovnen).

Antal: Halvanden plade/ca. 50-60 stk.

Tagged with: , , , , , , , , ,
Posted in Dansk, Recipes

Livet i en skolepraktik

I den (tilsyneladende) evige proces det er at skulle finde en ordinær elevplads (se Fakta nedenfor), havde vi for noget tid siden besøg af Dennis fra HK. Han er under omstændighederne et næsten lidt for kendt ansigt efterhånden, men stadigvæk et af de mennesker, der gør det dét værd at gentage mødet med ham og hans oplæg. Noget af det, han denne gang opfordrede os til at gøre, er at oprette en blog og skrive om, hvordan det er at være en skolepraktik.

For mig lyder det faktisk ikke som en hel dårlig idé. Jeg har jo alligevel oprettet nærværende blog for at kunne vise min professionelle kunnen – og oven i det har skolepraktikker det med at have et dårligt ry. Så jeg har besluttet at prøve at beskrive mine oplevelser og erfaringer med livet som kontorelev i Aarhus Business Colleges skolepraktik over flere indlæg her på siden. Ud over, at jeg viser mig selv og min kunne frem, kunne det måske også hjælpe til at give et bedre og mere nuanceret indblik i hvad, hvordan og hvorledes en skolepraktik egentlig er.

Til at starte med vil jeg give nogle fakta. Senere vil jeg gerne fortælle mere om min egen oplevelse af tingene, men det bliver i det næste indlæg.

Fakta
En skolepraktik er for de elever på erhvervsuddannelserne, der har gennemført et grundforløb, men ikke har kunne finde en såkaldt ordinær elevplads, altså en elevplads i en virksomhed ude i “den virkelige verden”, så man kan gennemføre hovedforløbet på den uddannelse, man gerne vil tage. Ligesom i en ordinær elevplads veksles der mellem praktik og korte skoleophold.

En skolepraktik er enten simuleret eller tager sig af internt arbejde. I Praktikcentret på Aarhus Business College har jeg oplevet begge; de to handelsvirksomheder samt økonomiafdelingen arbejder i en simuleret virkelighed mens personaleafdelingen tager sig af det praktiske omkring eleverne og hverdagen og nogle få elever også tager sig af skolens interne og eksterne webshops. Dertil er der udlån og VFU, som jeg kommer ind på senere.

Mission
Skolepraktikkens mission er, at få eleverne ud i en ordinær elevplads så hurtigt som muligt.

Hvis eleven ikke når ud i en ordinær elevplads, har eleven mulighed for at afslutte sin uddannelse i Skolepraktikken. Eleven skal i dette tilfælde forlade stedet med en uddannelse i høj kvalitet.

Egnethed
For at være egnet til at være i en skolepraktik, skal man opfylde EMMA-kriterierne. Det går ud på, at man skal være

  • Egnet
    Altså at man opfylder adgangskravet til hovedforløbet (grundforløbet) og har kompetencerne og indstillingen til at gennemføre hovedforløbet.
  • Mobil geografisk
    Altså at man søger vidt og bredt i hele landet – og, om muligt, også i udlandet – og er villig til at flytte efter den ordinære elevstilling.
  • Mobil fagligt
    Altså at man ikke kun søger elevplads i én faglig retning. Som kontorelev betyder det for eksempel, at jeg ikke kun søger elevstillinger med speciale i generel administration, men også søger andre specialer – såsom offentlig administration, økonomi, lægesekretær, advokatsekretær mv.
  • Aktivt søgende
    Altså at man løbende søger ordinære elevstillinger mens man er i skolepraktikken.

Lønnen
I en skolepraktik får man ikke elevløn, men praktikydelse. Den er ikke på så meget mere end udeboende SU. Desværre – når nu vi er så tæt på nytår – kender jeg ikke til beløbet pr. 1. januar 2018, men kan oplyse følgende:

Månedlig ydelse Før skat Udbetalt
2016 7.154,- 6.003,-
2017 7.310,- 6.113,-

Og ja, det er det månedlige beløb!

Prøveperiode og modregning af tid
Som der er flere steder, er der en prøveperiode på tre måneder. I forhold til at være i en skolepraktik begynder virksomheder herefter at kunne modregne den tid, man har brugt i skolepraktikken, i uddannelsestiden ved ordinære elevstillinger.

Udlån, VFU mv.
Når man er i en skolepraktik, er der mulighed for at komme i udlån og i VFU.

Udlån går ud på, at man bliver lånt ud til en virksomhed i “den virkelige verden” og sidde i en periode. Dette må dog ikke være konkurrenceforvridende, så udlån sker kun til virksomheder, som alligevel ikke har midlerne til at aflønne elever og/eller medarbejdere inden for den branche, eleven uddannes/arbejder i. Her er eleven fortsat på praktikydelse og på kontrakt med skolepraktikken – men der skrives naturligvis også kontrakt mellem udlånsstedet, skolepraktikken og eleven, hvor de vigtige oplysninger indgår.

VFU står for virksomhedsforlagt undervisning. Her går det ud på, at en virksomhed kan få en elev ud i en prøveperiode for at se, om det er noget for dem at have en elev – og om en bestemt skolepraktikelev er noget for dem. For en periode er det stadig på praktikydelse og på kontrakten med skolepraktikken. Dette kan kun se i en bestemt periode inden der skal laves kontrakt og virksomheden selv skal betale elevens løn.

Arbejdstider
Som udgangspunkt arbejder man på fuld tid i en skolepraktik. Det vil sige, at hvis man har grund til at skulle arbejde på deltid, bliver praktikperioden forlænget, så man kan få det rigtige antal arbejdstimer til at blive uddannet i. Dette betyder også, at det kan være svært at skulle have arbejde ved siden af, hvis man for eksempel har familie eller sygdom, der gør, at der ikke er overskud til det.

Når man er i Praktikcentret på Aarhus Business College, er der indlagt ansøgningstid i arbejdstiden. Det har jeg ladet mig fortælle, at der ikke er i alle skolepraktikker.

Elever i udlån og VFU følger naturligvis arbejdsgangen i den virksomhed, de er i. Det kan også betyde, at de muligvis må skrive ansøgningerne i fritiden.

Ansøgninger
Som skrevet ovenfor, skal man ifølge EMMA-kriterierne være aktivt søgende. Når man er i Praktikcentret på Aarhus Business College, er der faste ansøgningstider indlagt i arbejdstiden. Når man er i udlån, er ansøgningstid enten i fritiden eller efter aftale med virksomheden.

Så vidt jeg har kunne søge mig frem til, er der fra Ministeriets side ikke fastsat et bestemt antal ansøgninger. På Aarhus Business College skal man dog søge alt, hvad man kan komme i nærheden af – dog mindst fire stillinger om ugen – og hvis der ikke er mere tilbage at søge, skal man fortsætte med at søge uopfordret. Ansøgningerne uploades på Elevplan, hvor al kommunikation imellem skole og hovedforløbselever foregår. Dertil er skolen begyndt at stramme reglerne, så man også skal uploade de afslag, der måtte komme.

Underlagt Ledelse, Regering, Folketing og Ministerium
Med Ministerium/Ministeriet mener jeg Undervisningsministeriet.

I en skolepraktik, der er en del af det offentlige uddannelsessystem, er man ikke bare direkte underlagt både institutionens og matriklens ledelse. Man er også underlagt alle de offentlige instanser, man kan forestille sig at have kontakt med på en uddannelsesinstitution.

Her tænker jeg, at det er en god idé at lade det glide over til mig selv, mine oplevelser, erfaringer og meninger. Jeg kan nemlig mærke, at det er her, at mine meningers mod begynder at træder frem i rampelyset.

Det vil jeg tage fat i i mit næste indlæg om emnet. Der er jo netop andre grunde til, at jeg oprettede min blog: at give udtryk for alt det, der ellers bare brændte inde i mit hoved! 🙂

Tagged with: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
Posted in Dansk, First and Introductory Posts, Livet i en skolepraktik

How I can’t lose

Today, Denmark's national women's soccer team is headed to the Netherlands for the final in the European Championships.

I can't lose this one.

One thing is the question of equality. Soccer is the national sport in Denmark, just like you see in other European countries, only closely followed by handball. This is the first time that women's soccer has taken up so much space in the media (in handball, it's usually the women's team, Håndboldpigerne – 'the handball girls' – who get the attention). But this is just a bonus this time around.

The reason why I can't lose this match is because it's Denmark vs. the Netherlands.

Back in 2009/2010, I studied Dutch for two semesters at the University of Copenhagen. While it (and the rest of my academic career) didn't work out, I had chosen the subject due to my family background, and I was quickly included as a Dutchman by two of my fellow students who happened to be Dutchmen themselves.

I'm still a Dane, born and bred, citizen and resident. But with this family history and inclusion, I can't lose when Denmark and the Netherlands play each other, and I will still have a team to cheer for no matter who wins.

[UPDATE: the Netherlands won 4-2. Go Oranje!]

Posted in Culture, Studies & Classes

Hej, jeg fik et lortegennemsnit, da det endeligt lykkedes for mig.

Inspireret af et læserbrev af Klara Bundsgaard, bestyrelsesmedlem af DSU, skriver jeg dette indlæg.

Hej, jeg fik et lortegennemsnit, da det endeligt lykkedes for mig at bestå studentereksamen.

Da det lykkedes mig, dumpede jeg ikke en eneste af mine eksamener – til gengæld blev det til lidt for mange 2- og 4-taller, særligt når det gjaldt de karakterer, der talte mere end én gang, og hvor lærerne på den ene eller den anden måde nok har kæmpet lidt for at få mig dertil.

Jeg droppede ud af gymnasiet efter halvandet års tid. Der tror jeg, at jeg til sidst kunne mærke forventningerne til mig igen-igen-igen og de sidste gange for meget; de forventninger, der var lidt for høje i forhold til, hvad jeg egentlig kan, både i forhold til omstændigheder og i forhold til, hvordan jeg “håndteres” eller behandles. Det var med ord om, at “[jeg] kan jo godt” og undren over, hvorfor jeg ikke “bare gør”.

Men sådan fungere det ikke. Ikke med alle. Sådan er min hjerne ikke sat sammen (og det har jeg endeligt, men nok lidt for sent i forhold til nogle ting, fået papir på som 31-årig i 2014). Min hjerne er ikke sat sammen til at fungere i det gængse uddannelsessystem. De bedste karakterer er modtaget i de fag, hvor tingene har været mig bekendt i så lang tid, at det sidder på rygraden – eller i det mindste er så logisk eller systematisk, at man kan tænke/ræsonnere sig frem til svar (jeg er stadig overrasket over mit 10-tal i naturfagpakken, men det må jo være grunden til, at jeg nåede dertil). Verden, som den ser ud i dagens Danmark, er bare ikke altid logisk sat sammen i mit hoved.

Gennemsnittet har betydet, at jeg ikke kunne komme ind på drømmestudiet på Københavns Universitet. Efter to semestre med min andenprioritet og lidt for længe med et andet studie på Aarhus Universitet har jeg indset, at det virker min hjerne da SLET ikke til – på trods af, at studierne begge steder indeholdt både hjerteblod og noget af det, som jeg er allerbedst til.

Heldigvis er jeg nået dertil, at jeg ved, at den praktiske del af erhvervsuddannelse kan være en stor hjælp.

Heldigvis har jeg ved at gøre ting (fremfor at læse og lære om tingene i teorien) fundet ud af, at jeg har stærke kompetencer.

Heldigvis findes der efterhånden flere virksomheder, der gør noget ud af at have rammerne til, at folk, der ikke er neurotypiske, kan bruge deres kompetencer til noget.

Men jeg er velfungerende nok til at være i en virksomhed med neurotypiske rammer. Det kommer ikke an på mine karakterer; lige nu ser det faktisk ud til, at jeg har de stærkeste kompetencer i det fag, som jeg afsluttede stort set kun med 4-taller (og et enkelt 7-tal, som jeg da vist netop fik i hus ved at ræsonnere ved et spørgsmål, som jeg havde overset i forberedelseslokalet; det gav i alle fald god stemning).

Ind imellem kan jeg godt føle et stik i hjertet og en klump i maven over, at jeg ikke får oplevet det, der er “normalt”, eller det, jeg nok ville være i stand til, hvis jeg var neurotypisk. Men samtidig er det jo også at lægge vægt på en del af mig, der måske er knap så vigtig; det er den del, hvor kompetencerne i den virkelige verden bliver udeladt.

Hej, jeg hedder Freya og er HF-student med et lortegennemsnit.

Til gengæld dumpede jeg ikke en eneste eksamen; jeg fik et stykke papir, der fik mig ind på landets to bedste universiteter – og på trods af det er jeg pissekompetent.

Tagged with: , , , , , , , ,
Posted in Dansk, Personal, Studies & Classes

Good Luck, America.

I have already ranted about Trump’s tweet shown in the image below on Facebook. I don’t think that there is more to add to it. Also: I just love Jeremy Noel-Tod’s comeback to it.

Posted in Politics

The Canonized Denmark

Having a day off (or rather: taking the day off; we have time off from school to prepare for exams, so on paper I have other, “better” things to do), I have had the time to do some kitchen stuff while listening to the radio. Listening to the news at noon, I heard the news that a new canon on being Danish is being created, and this time, the public is being invited to join in. This is done through the website www.danmarkskanon.dk.

I’m often in doubt about how to feel about that, about a canonized version of how or what it is to be a Dane, Danish, of and from Denmark. As far as I’m concerned, it’s more than just having the beetroot-colored passport (det rødbedefarvede pas, as we lovingly call it in Danish). Trying to canonize what more it is, then, is of course an attempt to put it into words and to create tools to teach new fellow citizens what it is to be a Dane.

On the other hand, though, it seems to be setting a very specific pattern of what that is. Knowing the government and the way it (or any government, really) want to streamline things, making mobility or flexibility somewhere near impossible, it makes me nervous that we have to have a description, a canon, of what that is. If what makes us feel Danish isn’t included in the canon, then what? Are we wrong? Less Danish? Not Danish at all? Not necessarily, no, but feeling wrong or an outsider because you – or part of you or who you are – isn’t on a specific list, be it because of ignorance or otherwise, is awful.

But I do see the point of having that tool to teach new citizens of what “we” are, and I really do appreciate that the public is being adviced. I do see people either not taking it seriously or using the opportunity to point out what’s wrong with society today, but still. I do hope for the best and that those in charge use this opportunity to make the best of it, painting an accurate picture, however it may look.

A suggestion that was featured in the news item was the Danish language. It was said that without the Danish language, there is no Danish culture; it’s our predominant way of communicating. Somehow that really spoke to me, but perhaps I see it the other way around – because learning about a culture is a big part of learning a language to me. There is the tone of voice, the values of a culture that can decide whether the poeple of a culture take something they say seriously and whether or not you should take what speakers of the language say seriously, there are elements of or behind imagery helping you to understand what the imagery means, and there are elements like humor, sarcasm, and irony; is it widely used and to what extend – is it obvious or too subtle to understand to an outsider? And so on.

I’ve had a few thoughts running through my head of what I think is part of being Danish, and the last lingering thought leads me to the conclusion that I would want one thing to be a part of being Danish: adaptability. Not because we have to change for the sake of change – not at all! – but because it sometimes officially seems as if Danes just don’t want change and want everybody else to assimilate to one uniform culture when the reality is that we could actually gain something positive or constructive from those who aren’t like us. Many of the things we consider to be Danish today came from other cultures and other places in the world; potatoes are from South America, carrots from Pakistan, our predominant religion is from the Middle East, our Christmas tree comes from a German tradition, and so on – even the dish that has been chosen as our national dish isn’t all that special or specific to Denmark! It’s frikadeller – flippin’ meatballs! Even if the Danish culture is defined as a monoculture, we’ve adapted and included elements of other cultures, countries, continents, etc. before. At the same time, I do think that it’s perfectly natural that one should adapt (not assimilate, but more like integrate – there’s a difference!) to the culture of the place that one moves to. So there: adaptability!

So, over to you… If you’re a Dane: what are your thoughts on the canon? Is there anything you find is especially Danish, and would you want to find it in the canon? If you’re not a Dane: is there anything you find is specific to, characteristic, or descriptive of your country or culture?

Tagged with: , , , ,
Posted in Culture, Denmark, On language(s)

Update (May 31st, 2016)

Now I’ve been revisiting the blog a few times since the last blog entry. I start feeling the itch again; I miss blogging! But this seems to be a theme every time I check in, and every time it seems like I try to promise myself and my (albeit small, but I assume still existing) audience that I will get better, that I will try to do better, but then forget about it again. Perhaps because I often use Facebook updates as an outlet as well; I don’t think that it was as common when I started my initial blog as it is now. However, these sometimes seem far more instant, immediate, and intimately personal than any blogpost would be.

It seems like I’ve had quite a few things on my plate. Activities have come to my attention, catching my interst, and I have been invited or permitted in to participate. Two of those activities have been in UngK, the youth church in Aarhus, especially as the old pastor left (his leave from his regular position ended) and a new pastor has come to. Another chance has been becoming a lay preacher in the Methodist Church. With the rest of my activities (which has included classes every day Monday through Friday), life started to be filled to a breaking point, and prioritizing was necessary. Recognizing my limits and prioritizing thereafter seems to have given some air, which I hope will continue to be. This might also mean space to pay more attention to this (of course without promising too much – lesson learned!).

I’m updating my blog/site once again; I’ve found a theme (design) that seems interesting to work with. Now let’s see if I can figure it out! There seem to be different possibilities with pages and such, making a “proper” front page, making it look more like a website with a blog rather than a blog serving as a website.

Among external media, I’ve come across yet another podcast. Having audio running in my offtime or my downtime often seems to help anchoring my mind, often in the shape of music, chat shows, and every now and then an audio book. Sometimes it comes through the radio, sometimes as podcasts, sometimes as something else. The latest podcast I’ve come across is Not Too Deep with Grace Helbig. It’s a talk show, obviously with Grace Helbig, a YouTuber, hosting it, talking to other YouTubers. As the title insinuates, the talks don’t (or shouldn’t) go too deep. Sometimes that’s just what you need; something not going to deep, but still is in an overall friendly tone. Of course, this one has been added to the Podroll to the left.

Otherwise I have finally seen the light when it comes to Netflix. I’ve come across a couple of series that I wanted to follow, but haven’t had the chance to catch up on, as well as stand-up shows and a bunch of movies, favorites as well as some that I wanted to see. It seems that I’ve developed quite a taste for historical dramas! What I miss now is more than two episodes of Ripper Street as well as getting Lost back in there. Whether or not they are there in other regions, they aren’t present in the Danish Netflix!

Other than that, I am presently looking for an internship/apprenticeship, specializing in general administration, as a legal secretary, in travel, or as an event manager. More on that later! Soon later!

Until then – have a good day/week/… !

Posted in Checking in, Personal

Gospelgudstjeneste i UngK, dd.: Prædiken/reflektion

Tekst: Barnekår i stedet for trællekår

Så længe en arving ikke er myndig, er han som en slave. Hans ejerskab er underlagt formyndere, så selvom han i virkeligheden ejer det hele, har han ikke større ret over dette end en slave. Først når han når den myndighedsalder, hans far har fastsat i sit testamente, bliver retten til at forvalte arven hans. På samme måde med os: før vi blev myndige, var vi slaver for verdens magter. Men da tiden var inde, sendte Gud sin søn. Han blev født af en kvinde og var derfor under loven, ligesom vi er det. Men han var under loven for, at han kunne købe os fri af loven så, at vi skulle få barnekår. Gud sender sin søns ånd ind i vores hjerter, fordi vi er børn, og med den råber vi: abba, far! til Gud. Derfor er vi ikke længere slaver men børn og som børn Guds arvinger.

Gal 4,1-7

Hvad er frelse for mig? Hvad betyder det for mig?

Da jeg begyndte at reflektere over temaet til gudstjenesten i dag – slave og fri – kunne jeg ikke lade være med at studse over, at vi er afhængige af ydre omstændigheder for at vi selv kan være fri. Vi er afhængige – for at være frie. Frie fra slaveri.

Tager man blot fat i ordet: frelst. Sprogligt kommer det fra fri hals. Det kommer fra engang i vikingetiden, hvor slaverne havde en jernring om deres hals, og når denne ring blev taget af deres hals betød det, at de var frigivet fra slaveriet; deres hals var bogstaveligt talt fri – de var frelst! Men for at blive frigivet var der nogen, der skulle frigive dem; altså var deres helt bogstavelige frelse afhængige af, at der var nogen, der tog jernringen af deres hals.

I teksten, der lige er blevet læst op, kan man også forstå, at Jesus også var underlagt den lokale lovgivning og de menneskelige vilkår (eks. de fysiske love og begrænsninger, som vi har som mennesker). Gud sendte Jesus, så vi kunne blive frie, så vi kunne få barnekår fremfor trællekår – så vi kunne blive Guds børn fremfor slaver. Men for at det kunne ske, måtte Han gøre noget: Han sendte os Jesus.

Det ligger i god forlængelse af, hvad frelse er for mig. Det er forståelsen og erkendelsen af, at jeg ikke er perfekt, at jeg ikke kan se mig fri for at være ulydig eller for at synde imod Gud og hans værk. At jeg ender i situationer, hvor jeg har brug for tilgivelse fra en anden. På trods af, at jeg er blevet velsignet med en fri vilje, er det ikke mig, der lægger de overordnede planer eller laver de guddommelige love og regler. For at blive befriet for det, som jeg ikke selv kan gøre mig fri af, er der andre, der må træde til og hjælpe mig.

Afhængighed behøver ikke nødvendigvis at være noget negativt. Man kan selvfølgelig være underlagt en negativ eller ukonstruktiv afhængighed, et misbrug, af forskellige ting, og alt afhængigt af, hvor skidt det står til, kan man gå hen og blive slavebundet af misbruget. Man kan komme til at handle uhensigtsmæssigt overfor sine omgivelser, om det så er på grund af abstinenser eller om det er på vejen til det næste fix.

Dog kan der også være en mere konstruktiv afhængighed; afhængigheden af mennesker eller omstændigheder, der er udenfor ens kontrol, men alligevel hjælper til, at man kommer ud af svære situationer – lige meget hvad den situation er. Det kan være at komme ud af et misbrug. Det kan være sygdom, hvor man har brug for et klogt hoved – en læge eller en psykiater – til at diagnosticere sygdommen og vide, hvordan sygdommen skal behandles. Måske skal der medicin til, måske ikke. Måske er det en brækket knogle, der skal sættes på plads og holdes på plads af gips. Måske skal der ekstra støtte til i form af krykker, en slynge, eller andet. Når der er nogen, der har hjulpet til at få det til at gå i orden, kan man fortsætte ud i verden og leve et liv, der er mere konstruktivt end hvis sygdommen eller de invaliderende fysiske skavanker ikke var kommet i orden.

Frelse for mig er, at jeg har noget – eller nogen – at hægte mig op på, at støtte mig til, at være afhængig af, særligt i svære situationer. At jeg aldrig er alene. Jeg er kun et menneske og har mine begrænsninger derefter. Derfor er jeg lettet over ikke kun at være afhængig af mig selv og min egen fri vilje. Selvom jeg gerne ville, kan jeg ikke lappe mig selv sammen på højere kirurgisk eller psykiatrisk niveau. Selvom jeg gerne ville have den, har jeg ikke autoritet til at lukke mig selv eller andre ind i Paradis; jeg kan kun gøre mit bedste for at opføre mig ordentligt og tro på det bedste igennem livet – derudover er jeg afhængig af Gud og Hans kærlighed til sine børn.

Der er en historie der illustrerer det godt; I har måske hørt den før:
I en drøm gik en mand en tur med Gud på stranden, efterladende sig hvert sit sæt fodspor. Henover himlen viste der sig forskellige scener og situationer fra mandens liv. På et tidspunkt vender manden sig om og ser, at der kun er ét sæt fodspor hvor de allersværeste situationer har vist sig. Manden troede, at det var hans egne, hvilket bekymrede ham og fik ham til at spørge: ”Gud, jeg troede, at du ville være med mig hele vejen – igennem resten af livet. Men jeg kan kun se ét sæt fodspor på de tidspunkter, hvor jeg havde det allersværest. Jeg kunne ikke fornemme dig, jeg vidste ikke, hvor du var. Hvorfor lod du mig være alene?”
Gud svarede: ”Mit barn! Jeg elsker dig og ville aldrig forlade dig. I de stunder, hvor du kun ser ét sæt fodspor er de stunder, hvor jeg bar dig!”

Amen.

Tagged with: , , , , , ,
Posted in Dansk, Sermons etc., UngK

Four years ago.

We have had a situation in Copenhagen since then which was executed by Muslims. There was that one in Paris too. There has been several shootings in the States which weren’t executed by Muslims. I’m sure that there are more to mention.

Seriously – I can’t be the only one who is sick and tired of all of it.

Unna's Blog of Total Randomness

It’s been a week since the tragedy in Norway – and finally, I think I’m able to think somewhere in the area of clear about it, let alone have an overview of it. During the weekend I was quickly filled with the constant breaking news of bombing, shooting, shock, death numbers, the list goes on, and soon I was unable to contain much more. I’m not sure whether or not I would have been able to attend any of the events supporting Norway and those affected by the tragedy, but rest assured that I was there in spirit (and even watched the live transmission of the memorial service from the Cathedral of Copenhagen, Our Lady’s Church, on Wednesday) and that I do include all of this in my prayers.

I have to admit that one of my first thoughts when I heard that someone was doing a massacre was…

View original post 502 more words

Tagged with:
Posted in Reblogged Entries